Hop til hovedindhold

Julemarked i skoven

Tag hele familien med til Danmarks hyggeligste julemarked, når Værkstederne inviterer til julefest i Rude Skovs naturskønne omgivelser i slutningen af november.

I 2026 afholdes Værkstedenes julemarked lørdag d. 28. november.

Udover at tilbyde Værkstedernes unikke produkter i eget design, allierer vi os igen med stærke kræfter fra lokalsamfundet og inviterer kunsthåndværkere og forretningsdrivende med til julefesten.

Så gå på jagt efter en unik julegave i de mange udendørs boder på gårdspladsen, hvor der vil blive solgt alt fra juledekorationer og julepynt til hjemmebag, brændte mandler, kunsthåndværk, brugskunst og lækre specialiteter. 

Der vil være en lang række aktiviteter til glæde for børn og barnlige sjæle.

Værkstedernes husband De Knuste Ruder giver koncert.   

I Caféens telt vil der blive serveret gløgg og æbleskiver, og der kan købes lækre grillpølser med brød.

I Værkstedernes boder kan der betales med kontanter, betalingskort og MobilePay.

Dato: Lørdag d. 28. november 2026 kl. 9:30 – 14:30
Adresse: Sophie Magdelenes Vej 7-11, 3460 Birkerød
Entre: Gratis