Dagtilbud Lærken
Dagtilbuddet er til dig, som er over 18 år og har en autismespektrum-forstyrrelse.
Lærken er et mindre sted, hvor vi i det daglige har flere faste aktiviteter, som sang, dans og historiefortælling. Herudover går vi ofte ture i Rude Skov, og nyder i det hele taget godt af at bo midt i Ebberøds skønne natur.
Vi tager også på udflugter, går i svømmehallen eller kører i vores fælles bus ind til byen for at handle.
Vi bor i nyistandsatte lokaler i et stort hus, som vi deler med vores Café. Vi har flere store fællesrum med hver sit køkken samt flere mindre rum, hvor vi kan inddele os i grupper.
Vi har et tæt samarbejde med vores nabo, som er beskyttede værksteder. I Lærken kan man derfor også være med til at producere og sælge ting til vores markeder og arbejde for private firmaer.
I Lærken er det vigtigt, at man får en meget struktureret hverdag, hvor man uden mange forstyrrelser kan lære at nyde samværet og arbejdet med andre, der også har brug for en særlig ro og mulighed for at være sammen hver for sig.
I Lærken er der altid mulighed for at få meget vejledning af folk, der véd meget om at leve og udvikle sig med autisme på en god måde.
Lærken er arbejde, aktiviteter og samvær i forening.
Bliv klogere på Lærken
-
Du kan finde telefonnummeret samt information om, hvordan man bliver visiteret til Lærken i nedenstående link: